OM KLINIKKEN

Fysioterapi, genoptræning, massage og lymfedrænage i Løkken.
Beliggende i Nordjylland nær Aabybro, Brønderslev, Hjørring og Brovst.

HVAD ER FYSIOTERAPI?

Fysioterapi er behandlingsmetoder og aktiviteter som fortrinsvis påvirker kroppen, og derved hjælper den enkelte til at fungere bedst muligt. Fysioterapeuter behandler syge mennesker og fremmer sundheden hos raske. Fysioterapeuter arbejder ud fra en forståelse af at krop og sjæl hører sammen og påvirkes af deres omgivelser. Fysioterapi er verdens ældste medicinske profession; fra historiske skrifter i oldtidens Grækenland ved man, at Proditus, som var leder af et såkaldt gymnasium, var vældig dygtig til massage og øvelser, som han brugte som behandling mod visse sygdomme. Proditus levede længe før Hippokrates, som var lægekunstens fader.

HVAD KAN DU FORVENTE

Fysioterapien Løkkenshus tilbyder alle gængse behandlinger relevante for fysioterapi. Klinikken har overenskomst med den offentlige sygesikring. Patienter, som er henvist fra en læge eller et sygehus, kan således opnå tilskud til behandling fra Sygesikringen. Ligeledes gives der tilskud fra Sygeforsikringen danmark til deres medlemmer. Man behøver ikke være syg for at trænge til en god gang massage. Giv dig selv lidt “egentid”. Få løsnet op og stress af.

Fysioterapien Løkkenshus
Fysioterapien Løkkenshus
Fysioterapien Løkkenshus
Fysioterapien Løkkenshus

FRANK VANGSGAARD

Frank blev uddannet på Ergo- & Fysioterapeutskolen i Aalborg i 1994. Uddannelsen varede på daværende tidspunkt 3 år. 
Siden arbejdede han på Behandlingscenteret Østerskoven ved Hobro med børn og unge med medfødte eller erhvervede hjerneskader. Formålet med deres ophold på Behandlingscenteret Østerskoven var dels optræning, dels at afdække hvilken boform og hjælpemidler, der ville passe til de enkelte unge efterfølgende.

I en kortere periode arbejdede han som distriktsfysioterapeut ved daværende Pandrup kommune. Her arbejdede han med dels individuel træning, holdtræning samt tilpasning og hjemkøb af hjælpemidler til borgerne. Frank underviste desuden borgere og kommunens ansatte i diverse ergonomiske problemstillinger.

I 1995 startede han som privatpraktiserende fysioterapeut ved Klinik for Fysioterapi i Pandrup. Her arbejdede han dels på klinik, dels med hjemmebehandlinger i patienternes eget hjem, på plejehjem samt på amtslige og kommunale institutioner. Frank arbejdede i Pandrup i 3 år, indtil han fik mulighed for at starte Fysioterapien Løkkenshus i Løkken i 1998.
Under hans ansættelse i Pandrup havde han adskillige undervisningsopgaver i ergonomi, arbejdsstillinger, fysiologi m.v. på diverse AMU-Centre i hele Nordjylland samt på Skolen for Social- og sundhedsassistent i Hammer Bakker. Ligeledes afholdt han kurser for forskellige idrætsklubber og foreninger.

I gennem nu 25 år har Frank været travlt beskæftiget dels på klinikken, betjener egnens lokale samt byens gæster.
Frank udfører også gerne hjemmebehandlinger, som tilbydes i Løkken og opland i alle retninger.

EFTERUDDANNELSE
Gennem årene har Frank taget adskillige efteruddannelseskurser. Bl. a. McKenzie-kurser, Manuel Terapi kurser, “Best of Manual Therapi kurser”, Praksiskørekort, Kurser i børnebehanding, massagekurser, akupunkturkurser m.fl.

Den 1. maj 2023 kunne Frank Vangsgaard og Fysioterapien Løkkenshus fejre at have drevet klinik i Løkken i 25 år

Frank Vangsgaard

ENERGI & RESSOURCER

Siden opstarten i 1998 har der på klinikken altid været fokus på energi- og ressourcebesparelser. Klinikken har således altid haft et ganske lavt forbrug af el, vand og varme i forhold til aktiviteten i huset. Siden 2009 har klinikken kun købt ren Dansk-produceret vindenergi fra Danske vindmøller. Denne indsats er om muligt yderligere intensiveret siden energikrisen i 2022 og fremad.