BEHANDLINGER
Spænder det i nakken, er du kommet til skade, eller trænger du bare til lidt selvforkælelse?
EKSEMPLER PÅ BEHANDLANDLINGSTILBUD
- Genoptræning (efter sygdom eller indlæggelse)
- Idrætsskader
- Balancetræning
- Arbejdsskader
- Musearm
- Rygsmerter
- Nakke og skuldersmerter
- Kroniske smerter
- Gigtsmerter
- Whip-lash
- Tennisalbue / Golfalbue
- Børnebehandling
- og meget mere
Klinikken har et lille træningsrum til opvarmning og specifik træning af mange problematikker. Der instrueres desuden gerne efter aftale (i henhold til lægens henvisning) i brugen af relevant træningsudstyr i Motionscenteret i Løkkenhallen, ca 300 m fra Klinikken. Dette i henhold til aftale med Løkkenhallen.
Hjemmebehandling
Hvis du på grund af sygdom eller anden svækkelse ikke er i stand til at komme på klinikken, kan du tale med din egen læge om at få en henvisning til hjemmebehandling. Herefter vil fysioterapeut Frank Vangsgaard så efter aftale tage ud og besøge dig, så du kan få både behandling og træning i dit eget hjem. Dette gælder naturligvis også, hvis du bor i beskyttet bolig eller på plejehjem.
Er du henvist til Vederlagsfri Fysioterapi er det gratis.
Ellers medfører hjemmebehandling et afstandstillæg til prisen. Se priser.
Gæst i Løkken
Er du gæst i Løkken i kortere eller længere tid, kan du tage din henvisning fra evt. igangværende behandling derhjemme med til Løkken og modtage Fysioterapeutisk Behandling under dit ophold. Når du er kommet hjem igen, kan du fortsætte behandlingen hos din hjemlige behandler.
Alle er velkommen. Med eller uden lægehenvisning, betjenes byens gæster.
Fysioterapien Løkkenshus – behandling af smerter og skader
HVAD ER MASSAGE
Fysioterapeut Frank Vangsgaard har 30 års erfaring med individuelle behandlinger, og
arbejder med forskellige massageformer mange gange dagligt.
Massage er en oldgammel videnskab og kunst. Massage hjælper med at fjerne spændinger
og giver ømme muskler smidigheden igen.
Massage forbedrer blodcirkulationen og hjælper således blodkarsystemet med at bringe ilt og
næringsstoffer til celler, væv og indre organer. På denne måde udskilles affaldsstofferne
bedre.
Massage virker afspændende, og er for mange en udsøgt mulighed for lidt ”egentid” i en ellers
travl hverdag. Dette uanset om man er travl i erhverv eller i hjemmet.
Massagen tager altid udgangspunkt i dine individuelle behov, ønsker og din smertetærskel.
Indledningsvis foretages altid en undersøgelse baseret på den fysioterapeutiske
undersøgelse.
Du får således både glæde af fysioterapeutens erfaring som massør og den faglige og
velkvalificerede fysioterapeutiske uddannelse.
Der er mulighed for at supplere massagen med forskellige andre tilbud, hvis dette skønnes
relevant og hvis du vælger det; f.eks. kortbølge, TNS, ultralyd, akupunktur m.v.
Normalt indledes massagen med ca. 30 min. med varmepakninger på nakke, ryg lænd og
baller (kan naturligvis fravælges). Normalt foregår massagen liggende på ryggen og/eller
maven.
Bemærk:
Der er ingen offentlige tilskud til massagebehandlinger uden lægehenvisning. Er
du medlem af Sygeforsikringen danmark, kan der opnås tilskud herfra i
henhold til almindelige honorarer for fysioterapi.
Mange sundhedsordninger (private såvel som i virksomheder)
giver mulighed for tilskud til behandlinger hos autoriseret behandler; også
uden lægehenvisning. Spørg på dit arbejde, hos dit forsikringsselskab eller se
din police.
MASSAGE & WELLNESS
Spænder det i nakken? Har du ømme muskler, eller vil du blot forkæle dig selv lidt?
Man behøver naturligvis ikke være syg for at kunne få massage. Du behøver således ikke
komme med en lægehenvisning for at få glæde af fysioterapeutens mange års erfaring
indenfor massage.
Hos Fysioterapien Løkkenshus kan du bestille velgørende massage efter lyst og behov.
På ferie i Løkken?
Er du og / eller familien eller venner på ferie i Løkken? Kunne I tænke jer at krydre opholdet med en velgørende massage? Eller er der slæbt skavanker med hjemmefra?
Det er muligt både med igangværende lægehenvisning hjemmefra og helt uden lægehenvisning.
Fysioterapien Løkkenshus – behandling af smerter og skader
MASSAGE
I DIT SOMMERHUS
Har I lejet et lækkert sommerhus med Spa, Sauna og Pool? Eller skal der bare kræses lidt for detaljerne.
Bestil massage i sommerhuset.
Forskellige muligheder for massage:
- Nakke/skulder massage
- Massage for spændingshovedpine
- Massage af ryg, lænd og baller
- Massage overanstrengt muskulatur i arme eller ben efter sport eller træningspas
- Massage efter skader på muskler eller led
- Ansigtsmassage/hovedbund
- Fuldkropsmassage
Varighed:
Uanset valg af massagetilbud indledes alle behandlinger normalt med en varmebehandling:
- Varme øger kropsvæskernes viskositet (blod, plasma og lymfe) og gør massagen mindre
smertefuld - Varme virker afspændende og afstressende
- Varme øger terapeutisk effekt af massagen
- Varmen virker smertedæmpende på led med inflammation (gigt)
- Varmebehandlingen (termisk behandling) varer ca. 30 min
Du kan naturligvis fravælge varmebehandlingen fra gang til gang eller hver gang.
Blot skal det aftales på forhånd. Efterfølgende massage varer typisk 25 – 30 min. Samlet behandlingstid inkl. varme: ca. 1 time. Efterfølgende fuldkropsmassage varer ca. 55 min.
Samlet behandlingstid inkl. varme: ca. 1½ time.
Priser: Alle massagetyper ekskl. fuldkropsmassage: Kr. 545,- (ekskl. varme Kr. 495,-)
Fuldkropsmassage Kr. 745,- (ekskl. varme Kr. 695,-)
Priser som ovenstående + et passende kørselstillæg.
Der ydes rabat ved flere personer. Der er af og til også muligt at få behandling i weekender.
Ring for nærmere information om muligheder og priser.
